Sikrer dit .DK-domæne imod forglemmelse og menneskelige fejl.
En stor del af de danske virksomheder er i dag afhængige, af at deres domæne virker. Et nedbrud vil være katastrofalt, da det vil sætte hele virksomheden ud af spil. Det er nemlig ikke kun hjemmesiden som bliver ramt af et domænenedbrud, men også alle mailkonti som i dag er en stor del af den daglige kommunikation. I de fleste tilfælde er nedbrud på mail- eller hjemmeside server relateret.
Efter mange år i hostingbranchen, kender vi problemet særdeles godt. Vi ser tit eksempler på, at en kunde ringer ind med problemer på hjemmeside og mail, hvor det viser sig at fejlen skyldes en glemt fornyelse af deres domæne. Det er en fejl som desværre tit opstår, da mange tror de har betalt for domænefornyelse i forbindelse med deres hostingabonnement. Det er dog ofte at .DK-domæner skal fornyes direkte hos DK-Hostmaster som står for administrationen af .DK-domæner.
Jamen hvordan sikres mit domæne så?
Det er sådan at DK-Hostmaster også kender til problemet, i sådan en grad, at de faktisk har været nødsaget til, at lave en løsning for at standse problemet. Løsningen de er kommet med, har fået navnet VID. Og hvad står det så lige for? Jo nu skal du høre, det er med domæner som det er med mennesker, nogle har brug for mere beskyttelse end andre. Derfor har DK-Hostmaster fået inspiration fra VIP altså Very Important Person. Så VID er selvfølgelig en forkortelse af Very Important Domain name.
VID servicen koster 150,- DKK årligt. Altså bare 12,5 DKK om måneden. For de 12,5 DKK om måneden, får du mulighed for at opsætte op til 3 VID-kontakter, som hver især får besked, hvis der foretages kritiske ændringer på domænet, som f.eks. kunne være skift af navneserver, ændring af registrant eller sletning af domænet. Der vil så være en af de 3 kontakter, som skal bekræfte en ændring før, at den træder i kraft.
I tilfælde af, at en domænefornyelse ikke bliver betalt i tide, vil registranten modtage et anbefalet brev, som skal sikre at domænet ikke deaktiveres.
Er det så noget for mig?
Den her løsning er selvfølgelig ikke for alle med et domæne. Det vil være noget du skal gøre op med dig selv, har du råd til at du i værste tilfælde, mister dit domæne?
Du kan lære mere om VID på DK-Hostmaster.dk